Hvad vore gæster siger

Udsigt fra Tagterrasse
Udsigt fra Tagterrasse
Enestående beliggenhed
Enestående beliggenhed
Tæt på fjorden
Tæt på fjorden
Stranden nedenfor huset
Stranden nedenfor huset
Set fra færgelejet
Set fra færgelejet
Færgen
Færgen
Udsigt mod vest over fjorden
Udsigt mod vest over fjorden
Sandstrand ved huset
Sandstrand ved huset
Solnedgang
Solnedgang
Vores nye logo
Vores nye logo

Dette ophold var lige hvad vi trængte til i en travl hverdag.
Vi har nydt gæstfriheden og de skønne omgivelser, og det har været befriende at sole sig, gå i seng og vågne op og kunne se vandet og den dejlige natur. Tak for gæstfriheden.
Mange hilsner
Mia og Henrik

Nu ved jeg hvor ”Limfjordens Perle” ligger
Lige netop her. Tak for den skønne oplevelse. Sød og venlig værtinde, der serverede feriens bedste mad.
Mange venlige hilsner fra Marianne

En stor tak for ophold i disse dejlige omgivelser- tak for hjælpen med indkøb m.m. Vi har virkelig hygget os og nydt det her.
Sommerlige hilsner
Grethe og Keld

Kære Mia og Michael
Det har været nogle dejlige dage hos jeres BB. Her er så nydeligt og rart og I er nogle fortræffelige mennesker. Når aftenen sænker sig er det som at være ved ”vejs ende” Vi vil på det varmeste anbefale Jer til andre som måtte ønske at komme til Mors.
Kærligst
Mutsoku og Jesper

Kære Michael og Mia
Vi har nydt at have overnatning og ophold i meget dejlige omgivelser. Vi nød udsigten fra terassen med et glas kølig hvidvin. Det var rigtig sommer – når den er bedst.
Tak for en dejlig oplevelse, vi cykler nu videre Mors rundt.
Mange venlige hilsner
Mogens og Conny

Det har beriget vores ophold at vi har mødt så stor venlighed her i disse dejlige omgivelser. Vi har oplevet et serviceniveau langt over hvad vi kunne forvente.
Tusind tak for dejlig ophold
Herluf og Marie
Birgit og Poul

Vi siger mange tak for et dejligt ophold i Jeres fortræffelige ferielejlighed. Især tak for jeres forståelse for ”ungerne”
Mange venlige sommerhilsner
Simon og ungerne (Oscar, Josefine og Mille) og Lis (farmor.)

Efter at have cyklet 40 km blev stedet vores redning. Vi var både sultne og trætte, men fik dejlig aftensmad og gode senge at sove i, så vi er nu klar til at køre videre til Thy. Vi fik også en dukkert i fjorden som viste sig fra sin bedste side. Tak for venlighed og god betjening
Hilsen de 3 tøser fra Thy

Anny, Lotte og Sarah

Det har været en dejlig oplevelse at overnatte i disse fantastiske omgivelser. Hermed de bedste anbefalinger fra
Anne Grethe og Ole

Tusind tak for logi i færgemandens hus og et stor kompliment for Jeres indsats med restaurering og forbedring af huset. Vi har nydt det.
m.v.h.
Marianne og Keld

Det har været en stjernestund for os at overnatte i disse meget hyggelige omgivelser. Tak for den fine forplejning.
Med venlige tanker
Marianne og Lillian.

Fredfyldte oaser med pragtfuld udsigt og skønne omgivelser hører til sjældenhederne. Vi fandt heldigvis én af de få. Vi har nydt hver en time i Jeres dejlige hus og selvom vejret har drillet lidt har vi alligevel nydt at sidde på Terrassen og se på vandet.
EKSTRA BONUS fik vi i går aftes, da en bette sæl valgte at slå sig ned på stranden til vores store begejstring.
Vibeke og Anders

Sådan en terrasse med den flotte udsigt er fantastisk og ellers er her så velholdt og rent.
Mange tak for det hele.
Børge og Jytte fra Hjørring

Vi har tilbragt en dejlig uge med godt vejr til vores cykelture, her i Skipperhuset på den vestligste spids af Mors.
Pragtfuld udsigt fra altanen, hyggelig at høre færgens tøffen i det fjerne, pragtfuldt at betragte Limfjordens vande.
Betjeningen har været udsøgt. Husherren har sørget godt for os med både morgenmad, madpakker og aftensmad- ja nærmest gourmet mad har det været.
Mange hilsner og tak for denne gang.
Lilly og Gerhardt, Albertslund

Rigtig mange tak for et fantastisk ophold. Der har intet været man kunne sætte en finger på. Fantastisk mad og service. Helt sikkert noget man gerne vil gøre igen.
Tak for nogle gode uger
De 2 arbejdende montører fra Næstved.

1000 tak for nogle dejlige dage, hvor har vi da bare nydt det i fulde drag.
Tak for verdens bedste wienerschnitzel!
Vi kommer snart igen.
Anders og Gertrud